ØSTKYST HUSTLERS

Bossy Bo - Jazzy H - DJ Peyk

Hustlerstil 1995-2005

Sony-BMG 2005

 
 
 
 
 
 

HUSTLERSTIL

Jeg var en drengerøv, det var stilen engang
Dem jeg kendte kørte den hårdt når vi hang
Men da de andre fik travlt kørte jeg stilen endnu
Jeg så dem blive gamle så hurtigt de ku’
Og de fik glasbord og vinrack og gusten hud
De sugede kinderne ind og så bekymrede ud
Og de har ret, jeg passer ikke længere nogen steder hen
De har ret i hvad de siger har de, men
De sku’ ha’ hørt på et beat, det er her jeg er for def til dem
Det er her det aldrig bli’r så rodet, jeg ikke kan redde den hjem
Det er her jeg holder hvad jeg lover, her jeg altid har ret
Det er her det kører når jeg kører, jeg kører aldrig træt
For jeg er forrest i feltet og du ved jeg bli’r ved
Jeg ved der er en nummer to, men der er for langt derned
Og det er min hustlerstil

De sku’ ha’ hørt mig på et beat for det er her det sker, det er sådan det er
Det er her at H’et holder flowet kold som noget kan være
For jeg ligger lisså sikkert lisså hårdt og kontant
At man kan høre Jazzy køre selv hvis beatet forsvandt
Så kan de fryse mig ud hvis de tror, at det rammer
Men at ligge på et beat det kan ingen tage fra mig
Det er min hustlerstil

Vi så hvo’n det gik, vi lavede funky musik
Før kulturen hang på bøjler i en checket butik
Vi væltede rundt efter den uden at vide hvorhen
Men da drømmen flød med strømmen gik vi opad igen
Og vi fik åbnet en port med de ting vi har gjort
Så enhver idiot kan komme af med sit lort
Så lad dem føle sig fede når de køler, jeg ved
At det er mit kølvand der køler dem ned

De sku’ ha’ hørt os på et beat, før de sagde hvad de havde at sige
Og før de satte os i den platte kategori
Med alle de kendte mænd med pænt og trendy hestehalehår
De har smartere bakkenbarter, end vi nogensinde får
Men en hustler er en spiller og et spil er hvad det er
Med et sæt af lette regler, det er ikke særlig svært
At fedte sig ind og kysse kinder hvis det er det der skal til
Men vi slikker ikke nogen, så kan de sige hvad de vil
De siger det er dårlig PR, de siger det er dårlig reklame
De siger det er fedt som vi er, de siger: God Damn
Vi laver kaos nede bagerst hvis vi ikke er forrest
Vi pisser på præmisser hvis de ikke er vores
Med mere held end forstand har vi forstand på held
Det held der gælder når man sælger uden at sælge sig selv
Så lad dem bare blive voksne, lad dem ha’ deres skidt
Lad dem se mig i TV, lad dem høre mig på et beat
Med min hustlerstil

 
Hun stjæler mit hoved

Hun var et lige under middel lækkert tøsebarn
Hun havde leverpostejsfarvet, tørt og klasket garn
Hun havde fregner og en lille smule uren hud
Faktisk så hun pisseirriterende ud
Jeg mødte hende til et bryllup, min søster fik sin mand
Jeg fik hende til bords, og man gør hvad man kan
for at køre bordherrestilen, så det er let at forstå
at mænd er mænd og kvinder er kvinder og kvinder bager man på
Så jeg førte mig frem, og jeg følte mig fed
Jeg kørte øjenbrynet op og kørte paraderne ned
Hun sagde: det værste er ikke det, du sidder og siger
Det værste er, du tror, at det virker på piger
Og jeg trak hænderne til mig og tænkte: hey slap dog af!
Hun dissed mig, uanset hvad fanden, jeg sagde
Så det eneste jeg tænkte var: lad mig komme væk
Nu er hun ude af syne, klistret fast til mit æg

Åh-åh, hun stjæler, hun stjæler mit hoved
Åh-åh, Hun fylder, hun fylder en masse
Åh-åh, Hun stjæler, hun stjæler mit hoved
Hun bor i mine tanker, og der er slet ikke plads

Jeg synes, hun var sokke i to dages tid
Efter tre kunne jeg ikke længere huske en skid
Efter fire var hun lækker, og sød var hun også
Jeg tænkte: Hey, jeg giver hende lige et buzz
Den ringede et par gange, hun sagde: ja? Jeg sagde: hej
Hun sagde: Hvem er det? Det er Bossy. Bossy hvem? Bossy mig
Bossy åh. Jeg kunne se, det var en stor fejl
Hordan kunne jeg glemme, hendes stemme var som tavle og negl?
Bordet fangede, så jeg spurgte om vi skulle have noget mad
Det vidste hun ikke lige helt, om hun gad
Men det endte i en kælder inde i byen et sted
Hvor de ikke havde andet end salater at æde
Hun ævlede om sig selv, om teater og børn
og jeg skulle holde hendes taske foran damelokumsdøren
Jeg overlevede lige med psyken i behold
Nu er hun sluppet af syne, brændt sig fast i min knold

Åh-åh, hun stjæler, hun stjæler mit hoved
Åh-åh, Hun fylder, hun fylder en masse
Åh-åh, Hun stjæler, hun stjæler mit hoved
Hun bor i mine tanker, og der er slet ikke plads

Jeg tænkte, at jeg troede, at jeg vidste, hvad jeg ville
Men en tanketyv har været der og taget det hele
Hvis du var, hvad jeg er, så var du til grin
Jeg kender hendes type, og det er slet ikke min
Og hvis du sagde, hvad jeg siger, så ville du sige
at det er en helt anden type, som jeg typisk kan lide
Så hvis du spurgte, hvad jeg spørger, så spurgte du hvorfor
at det aldrig er min type, som jeg falder for

Hun stjæler mit hoved

 
HÅBLØS

De siger jeg er håbløs, de siger jeg spilder min tid
De siger at det er for dumt jeg ikke styrer en skid
Jeg ku’ nok hustle mig til noget mere måske
Men jeg har hvad jeg vil ha’ så hvorfor sku’ jeg dog det?
Jeg har ikke jokket på nogen for at stå hvor jeg står
Jeg har ikke fedtet for nogen for at få hvad jeg får
Jeg er ikke særlig interesseret i, at andre misunder mig
Jeg misunder ingen der har andre folk under sig
Hvis nogen de kan li’ det, så lad dem komme til
Så lad dem albue alt muligt alt hvad de vil
Og lad dem kalde mig håbløs – hvis det’ det ord de vil bruge
Så længe jeg er håbløs, så er der håb endnu

De siger jeg er håbløs, et slapt og slattent pjok
Jeg er ikke stærkest det kan mærkes, det er da rigtigt nok
Og når du snakker om din makker der er sindssygt sej
Så’ jeg sikker på du i hvert fald ikke snakker om mig
Det er ikke mig du mener når du siger: Han er cool
Han bliver bare pissehidsig når han drikker sig fuld
Det er ikke mig der slapper konen rundt, hver gang jeg bliver vred
Det er ikke mig der synes det er sjovt at knalde svenskere ned
Det er mig der ruller med slagene, vender ryggen til
Og hvis det så er slapt, jamen så kald mig dog det
Eller kald mig håbløs – hvis det’ det ord du vil bruge
Så længe jeg er håbløs, så er der håb endnu

De siger jeg er håbløst bagud, hvad ligner nu det
Der står de og de griner når de sviner mig til
Hvis det er nødvendigt alt det trendy og elendige shit
Så sku’ jeg gerne blive moderne, hvis det så var så fedt
Jeg ku’ da sagtens blive piercet overalt i kajen
Ja, jeg ku’ sagtens dyrke kaos og Londondesign
Jeg ku’ sagtens spilde ord på broer ind og ud af landet
Og i øvrigt være pisseligeglad med alt andet
Ja, jeg ku’ sagtens blive moderne, dyrke det der hitter
Og stå med fedthår og fluebriller, frozen margaritaer
Og prøv’ at finde mig en kvinde der var lækker og pæn
Og så ku’ hun blive gravid og jeg ku’ skride igen
Og så engang hver 3. weekend ku’ jeg gi’ den som forsørger
Med Nintendospil og Dieseltøj i hoved og røv og
Så gå hjem og kneppe piger 10 år yngre end mig
For at tro jeg stadig var ung, for at tro jeg stadig var sej
Ja, jeg ku’ sagtens blive moderne, det sku’ ikke være så svært
Men jeg ku’ krafteddermame også sagtens la’ vær’
La’ vær’ at gå til receptioner, og gå i panik
Og gå i læderbukser og lave lortemusik
Ha! Jeg griner tyve grin for hvert et grin de har grint
Så lad dem kalde mig umoderne, det passer mig fint
Eller kald mig håbløs – hvis det’ det ord de vil bruge
Så længe jeg er håbløs, så er der håb endnu

 
ANKOMST

Folk med slidte sko er misundelige på dem med cykel. Folk med cykel er misundelige på dem med bil. Og folk med bil er misundelige på dem med chauffør. I Danmark sidder der folk kun adskilt af en lille smule vand og skuler ondt til hinanden. Hvordan kan det være, at bare fordi menneskene er lidt forskellige, så kan det altid bruges som en dårlig undskyldning for at skændes og slås? Er jyderne virkelig misundelige på københavnerne? Og tror københavnerne virkelig at jyderne er dumme? Sådanne tanker kan være farlige og værst for een selv. For at undervurdere en modstander er den største dumhed af dem alle.

Randers. Vi havde nået vores mål
Endelig var vi fremme, Jazzy tog sin sål
Væk fra gaspedalen og motoren brusede af
Vi havde kørt et par hundrede km den dag
Vi havde set os omkring, en ting vi sjældent fik gjort
Vi havde prøvet at lugte hestebæ grisepis og kolort
Vi havde set en del knoldesparkere
Der gik rundt og tyggede drøv på deres braklagte marker
Som om de sætter ære i at gå og være sære
Og så spørger man sig selv om hvor fedt det kan være
Hvorfor har en bondeknold et ordentligt korpus
Hvorfor stoppede civilisationen i Bårhus
Hvorfor kan man bare tydeligt mærke man er bymand
Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland
De gode arkitekter boede i hvert fald ikke her
For alle huse havde kun tre etager hver
Så hvis ikke de havde skilte kunne det let være sket
At Randers blev forbikørt fuldstændig overset
Men nu var vi i Randers og det var næsten rart
Så var jeg snart fri for at høre Bossy spille smart
Det var klart uden ham var det temmelig meget lettere
At få solgt de der åndssvage helsekosttabletter
“Hold kæft. Jeg har fandeme ikke været så langt væk
siden en gang i 10. klasse på cykeltur til Holbæk
Gad vide hvornår fanden byggeriet gik i stå?
Skal de aldrig have en by der er til at få øje på?”
“Bossy, de huse er præcis hvad de vil have.
For knolde er der heldigvis ikke så mange af.
Så tre etager det er rigeligt til staldpiger og bondeknøse”
“Så har de sikkert heller ingen arbejdsløse”
“Næh, problemet er jo mere at de kloge flytter bort.”
“Ja, det er da til at fatte. Det havde jeg fandeme også gjort!
Og hvis jeg bliver her for længe vil det nok resultere i
en voldsom galoperende klaustrofobi”
Og han havde ret, Randers var der ikke meget ved
Et åndeligt halvformørket gudsforladt sted
Det hele var for småt, ligesom krympet i vask
Der var gader uden hundelort og rendestenssnask
Ca. fire meter brede, ikke gearet til trafik
Om vi var glade da vi genkendte en Nettobutik
Der var folk der gik på arbejde folk der købte ind
Der var alt hvad der skulle være det var bare meget mindre
Bossy han kunne ikke helt forstå
Hvordan folk kunne gå rundt og være så kiksede at se på
“De ligner deres dyr” Det var Jazzys kommentar
Og de havde i hvert aldrig før set en Jaguar
For hvor end vi kørte hen skulle folk stå og glo
Og vi fik næsten helt medlidenhed med aberne i zoo
Bossy sagde: “Din fætter er da lidt af en snegl,
hvis han bor sådan et sted uden at synes det er en fejl”
“Næh, egentlig hverken eller for han har hvad han vil have
Men apropos min fætter sætter jeg dig snart af.
For jeg sagde jeg nok ville være der ved ottetiden”
Jeg fandt et godt sted at holde ind til siden
Jeg sagde: “Jazzy gamle svinger, jeg ringer lige til dig
når jeg en gang er kommet hjem og inviterer dig på middag”
“Det er da mig der skal give, fordi du gav jo i dag”
Så vinkede vi til hænderne var ved at falde af
Og jeg tænkte, da jeg så ham blive mindre i mit bakspejl
At det var da en stor fejl med sådan en gang ordgejl
Jeg skulle for fanden ikke have været så flink ved manden
Når vi begge næsten ikke kunne tåle synet af hinanden
Men det var nok det med at man altid skal være venner
Når man siger farvel fordi hvis man nu aldrig ses igen og
Så var sur sidst man sås så var det trist forstås
Men lige her da var det sgu’ det værste vås
For det var faktisk min plan at vi ikke skulle ses igen
Og jeg kunne aldrig finde på at kalde Bossy for min ven

 
HAN FÅR FOR LIDT

Han spejler sig i spejlet for hans spejl er hans ven
Han kender hud og kinder ud og ind og ud igen
Han holder ormegården nede, sætter bumser under pres
Og med pincet er det let at holde brynene på plads
Og skægget står totalt som var det målt med lineal
Han gør hvad han kan gøre for at ligne Georg Michael
Han er søppet til med duftevand så ingen kropsdufte kan
Åbenbare at han bare er en gennemsvedt mand
Meget kritisk klokken 8, men som aftenen skrider frem
Bli’r det mer og mer tilfældigt hvem han prøver at få med hjem
Han får stådreng af trækvinde når han ser en fræk kvinde
Prøver han med store scoreord at score hende
Men hans scorereplik er temmelig tænkt af hans pik
Og “Gi’ mig hjernevask i nat, baby”, den holder ikke-nikke
Væk si’r prinsessen som i eventyret
Og han forstår det ikke, han er jo så’n en lækker fyr

Han får for lidt – det’ derfor han er så’n
Alt for lidt kissemisse, alt for meget hånd
Han plejed’ at få så meget, men nu får han for lidt
Ja han får alt for lidt af det der er rigtig fedt
Han får for lidt – det er hans mangel på held
Alt for lidt kissemisse alt for meget sig selv
Han får for lidt – alt for lidt – han får for lidt

Han er en helt almindelig venlig mand på 29 år
Han har et rent og pænt og permanet McDonalds-hattehår
Han står i dansk restaurant, men bruger engelsk accent
Som han lærte på et medarbejderkursus engang
Han langer mad over disken, han har styr på sine tropper
Han vil aldrig føle glæde ved at æde en Whopper
Og han snobber opad vil være ejer en dag
Vil ku’ fortælle hvad der gælder hvad han hellere vil ha’
Og han hader små børn så hans dag kan let blive lang
For der’ råb og skrig og skrål i sådan en familierestaurant
Han er for stolt af sig selv og det er hans mor iøvrigt oss’
For hun elsker at fortælle om hendes søn der er boss
Og han bestemmer, gør han, men på en helt almindelig dag
Skal han både ud med skrald og tørre bordene af
Man burde kunne score babes når ens titel er bestyrer
Men det går bare ikke når man stinker af friture

Han får for lidt – det’ derfor han er så’n
Alt for lidt kissemisse, alt for meget hånd
Han plejed’ at få så meget, men nu får han for lidt
Ja han får alt for lidt af det der er rigtig fedt
Han får for lidt – det er hans mangel på held
Alt for lidt kissemisse alt for meget sig selv
Han får for lidt – alt for lidt – han får for lidt

Han kører fra Hellerup til Valby og fra Valby retur
Han kommer så præcist at man kan stille sit ur
Der er ikke en plet på hans kasket og på hans jakkesæt
Der er ingen der slipper uden de klipper eller køber billet
Og selv på dage med flag på taget er han ude at køre
Han er sandsynligvis måske nok den bedste chauffør
Der kører fra Hellerup til Valby og fra Valby retur
Men for det meste er han mest af alt pissesur
Ja, han hader når man fedter med sit månedskort for længe
Betaler man med sedler får man femmere i byttepenge
Når de gamles kort er gamle kan de ikke komme med
Han lader som om han ikke ser dem der der løber afsted
Han ku’ sagtens være lidt glad, hvis han ellers bare gad
Han kan busserne på Rådhuspladsen udenad
Buslinie 1 og 2 og 6 og 8 og så’n bli’r han ved
Han fatter ikke at folk de ikke syn’s han er fed

Han får for lidt – det’ derfor han er så’n
Alt for lidt kissemisse, alt for meget hånd
Han plejed’ at få så meget, men nu får han for lidt
Ja han får alt for lidt af det der er rigtig fedt
Han får for lidt – det er hans mangel på held
Alt for lidt kissemisse alt for meget sig selv
Han får for lidt – alt for lidt – han får for lidt

 
KYSSESVINET

Der var lyst i hele rummet og min hals den var tør
telefonen ringede, synes jeg, højere end den ellers gør
det var min bedste vens veninde, det var hende jeg
prøvede at score men jeg havde tonserhovedpine og
ikke så let ved ord og panik-romantik er svært at krænge
når man står i sine slidte lidt beskidte underdrenge
Hun ringede på det nummer jeg havde skrevet på hendes
arm til fest hos en homie, det var hjemme hos ham
i en lejlighed på Vesterbro, man ikke sku’ tro at
nogen ku’ bo og hvor alternative stjernestive
kunstnertyper stod og flashede piercinger og højskolegear
der var lidt for mange drenge, der var lidt for grimme piger
men det var fint for det var hende og det gik som det skal
vi snakkede tæt og drak lidt tættere – jeg gjorde i al fald
og hun syntes at jeg var def, det ku’ jeg med det samme se
men så blev jeg for stiv, og så var det lissom det
og nu stod jeg her og hovedet her var straffen
jeg sagde: Hey, skal vi aldrig en tur i biografen?
hun var på, jeg sagde inde i Imperial
der går den vidst endnu den der med de der to serial
killers ellers fed, tror jeg, Hmmm, hun sagde: Det ka’
vi jo men hvad med den der nye med Leonardo Di Caprio?
Jo, sådan blev det bare, om aften var foyeen fyldt med
kærestepar jeg købte to billetter til en film med den
værste nar men den var okay, på en lidt fisseagtig måde
og pludselig blev den spooky og så skete der noget
Hun rykkede tættere på, og tættere på
så tæt at det var let at komme tættere på
Så sad vi der så tæt vi næsten rørte ved hinanden
jeg tænkte: Så er det nu. Jeg tænkte: Jeg gør det sgu
Jeg tænkte Hmmmmm…

Åh nej! Hun kyssede ikke så godt
Hvor svært sku’ det ku’ være? Så svært sku’ det nu ikke ku’ være
Hun kyssede dårligt! Lidt for blødt og lidt for vådt
Lidt finesse prinsesse. Jeg må sæsse det her
Åh nej!

En anden gang til et arrangement, med firseratmosfære
stod vi i baren og hang, du ved hvordan det er
man drikker gin og chekker kvinder, meget cool
for der var nok at chekke, der var stuvende fuldt
de fleste var designerho’s med plasticsko og mandelår
lidt for fjollet tøj og lidt for assymetrisk pandehår
men længere henne i baren var en pige der skildte sig ud
hun var lille og lidt trashy og et meget godt bud
hun var ringet ned for neden, platinblond for oven
hun stod og snakkede med en Fonasælgerslipseagtig klovn
hun havde en trøje med nogen rimelig store patter i
så’n en pige som andre piger synes er rigtig latterlig
men sandt at sige så synes jeg hun var chummy, det gik jeg hen og sagde
han flashed sig en bæmund, ham fyren ved siden af
hans store hår var noget højt og fønet noget
på sådan en lidt kikset bravomister Jardex agtig måde
Hun syntes at jeg var def, det ku’ jeg se med det samme
jeg var ihvertfald def, sammenlignet med ham
Hun sagde: Hey, lad os danse, der er den fede musik
jeg sagde: Desværre, baby, en hustler danser ikke
det ‘ et hustlerprincip og det er mit eget
men nu blev hun fornærmet og sagde: Så er det lige meget
Ups! Nu sku’ der tænkes hurtigt, tænkte skidt og tænkte pyt
man har et hustlerprincip indtil man ta’r sig et nyt
Så jeg måtte flashe Bossynova, og jeg Jazzede lidt
Jeg følte mig lidt spasseragtig, men det var fedt
for hun kom tættere på, og tættere på
så tæt at det var let at komme tættere på
så stod vi der så tæt vi nærmest rørte hinanden
jeg tænkte så er det nu, Jeg tænkte jeg gør det sgu
Jeg tænkte Hmmmmm…

Åh nej! Hun kyssede ikke så godt
Hvor svært sku’ det ku’ være? Så svært sku’ det nu ikke ku’ være
Hun kyssede dårligt! Lidt for blødt og lidt for vådt
Lidt finesse prinsesse. Jeg må sæsse det her
Åh nej!

 
PENGE IND PÅ TORSDAG

Du ved jeg er for lav til fine fester, for høj til at ryge hash og
Jeg er for impulsiv til vaner, for vandt til faste pladser
Jeg er for fattig til en taxa, for rig til at rulle smøger selv
For klog til at ryge dem, men jeg gør det sgu alligevel
For rød til kommunisme, for grøn til vegetarer
Ikke for hvid til at være blå, men jeg er for sort til at kunne forklare
Jeg er for træt til at drikke kaffe, for dansk til at drikke te
Men på torsdag får jeg løn, så hvad gør det?

Ja, hvad gør det? Jeg siger Uh-wee, så vidt jeg ved
Går det rent ad helvede til
Spørg mig om det rør mig lidt for lidt
For der går penge ind på torsdag, og ouw det bliver fedt
Ja, der går penge ind på torsdag, og ouw det bliver fedt

Jeg er for ordentlig til rod, men jeg er for rodet til at have orden
Jeg er for aktiv til at se fodbold, men for doven til at dyrke sporten
Jeg er for gammel til at score på et coladiskotek
For ung til at bo i Jylland, for det holder bare ikke
Jeg er lidt for ren til fransk, men for beskidt til skraldespansk
Jeg er for tynd til slankekure, jeg er for fed til at rappe på dansk
Jeg er for tålmodig til at stoppe, jeg er for stresset til at blive ved
Men på torsdag får jeg løn, så hvad gør det?

Ja, hvad gør det? Jeg siger Uh-wee, så vidt jeg ved
Går det rent ad helvede til
Spørg mig om det rør mig lidt for lidt
For der går penge ind på torsdag. og wouw det bliver fedt
Ja, der går penge ind på torsdag, og wouw det bliver fedt

Jeg har cola on the rocks, jeg har lejet moviebox
Jeg har sgu det hele sådan set
Og der går penge ind på torsdag, og wouw det bliver fedt

 
FUCK’D OP

Kom ikke og sig jeg ikke har prøvet, baby, jeg har prøvet
meget og det ‘ da fedt det var fedt, så længe det varede
men det duer ikke, det her må til at se at stoppe
det ‘ for fuck’d op
og det sgu sikkert hos mig at der er noget i vejen
for jeg fatter ikke du tripper over stjernetegn
og jeg gider ikke og sidde og glo på hende Ricky Lake
og gå i seng på samme tid, når jeg vil sidde
og spille Quake og jeg er sikkert dum, men forklar mig engang
hvorfor det er federe for dig at få en fremmeds kompliment
det mig der ser dig uden sminke, mig der ser hvad du gør
det er mig der ser dig gå på lokum uden at lukke din dør
og jeg synes stadig du er lækker, og de andre mænd
de gi’r sgu ingen komplimenter uden at ville ha’ noget igen
Men du kan gøre hvad du vil, for jeg må væk fra det pis
Jeg er sgu for gammel til det skrammel, så vi ses

Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg ved jeg gider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg vil, jeg skrider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til det er det jeg ved at jeg må videre, baby
Det ‘ lidt for fuck’d for mig

Kom ikke og sig jeg ikke har prøvet at få det her til at due
jeg har choppet hæle, klippet tær og jeg har gjort hvad jeg ku’
det er ikke lige til at sige hvornår at kæden røg af
for det var fedt i starten, når jeg husker tilbage
ja det var det sgu, jeg havde hvad jeg sku’ bruge
jeg havde stadig mine venner og CD’er endnu
men da du flyttede ind flyttede mine ting væk
bortset fra mit fjernsyn og mit stereoanlæg
så ku’ jeg droppe at hænge med drengene, vinke rappen farvel
nu er der plads til Thomas Helmig, ingen plads til mig selv
for du har proppet skabet op med tusind støvler og tøj
lokummet det flyder med dit skidt og dit møj
med parfumeflasker, mudder masker, ansigtsvaskervat
med palietbefængte ludertasker, creme til dag og nat
og at det fylder alle hylder er vel egentlig okay
men der burde ku’ være plads til min lillebitte deospray
der burde ku’ være plads til bare lidt der er mit
men dit stearinlyshelvede er gået for vidt. Det er slemt at bo for grimt og pissenemt er det ikke
men jeg har ikke så let ved kurveflet og bistrobestik
og jeg hader al den støbejern du synes der er så blæret
og alle de visne buketter med bunden i vejret
Nu kan du gøre hvad du vil, men jeg må væk fra det pis
jeg ‘ sgu for gammel til det skrammel, så vi ses

Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg ved jeg gider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg vil, jeg skrider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til det er det jeg ved at jeg må videre, baby
Lidt for fuck’d for en lidt for fed fyr som mig

Det var for lidt desværre, det var for lidt hvad jeg har
Du ved jeg var hvem jeg sku’ være, hvis bare jeg vidste hvem det var
men når du aldrig ville lære, at jeg blir’ aldrig som din far
ja, så stopper jeg op og jeg mener så hopper jeg fra

Kom ikke og sig det kun var mig der gjorde det her gik i lort
kom ikke og sig jeg ikke har prøvet mere end du ville ha’ gjort
kom ikke og sig jeg ikke har siddet som psykolog i flere timer
givet dig ret når du var træt og bidt det skidt du gav mig i mig
Jeg har gået og slået brættet ned, og stået og lavet te
været med dig i butikker, holdt mig væk fra Mc D
jeg har svitset brokoli i wok fordi du sa’ det sku’ jeg bare
fordi du godt ku’ li du så ku sige vi lidt var vegetarer
jeg har gemt mine pornoblade, sagt jeg var ligeglad
de gange jeg var på og hvor du lå og ikke lige gad
De gange hvor du gik og sagde du ikke fik romantik
der har jeg foldet servietter, spillet pizzamusik
og set de røvsyge pigefilm du gerne vil se
jeg har prøvet at drikke vin, og det er det værste jeg ved
Jeg har sagt din vægt den var perfekt, når det var det du ville høre
og når du så blev stiv og ond og blev i dårligt humør
så har jeg rystet på hovedet og næsten ikke gloet
når en lidt for chummy pige hun bare så lidt for chummy ud
Jeg har været med dig i teateret hver gang du har spurgt
og jeg har kraftedme aldrig ku’ fordrage det lort
så kald mig bare for en nar, hvis du synes det er hvad jeg var
kom ikke og sig jeg ikke har prøvet, for det ved du jeg har
Nu kan du gøre hvad du vil, men jeg må væk fra det pis
jeg ‘ sgu for gammel til det skrammel, så vi ses

Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg ved jeg gider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg vil, jeg skrider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til’ det ‘ det jeg ved at jeg må vider’, baby
For fuck’d for fa’en for en funky fed fyr som mig

 
DIN MOR

Jeg ved at hun kan lide mig eller hvad skal man sige
når hun kan lide ham hun tror kommer sammen med hendes pige
for mit ego det bliver lagt, når jeg står i deres entre
jeg transformerer om til det jeg ved at svigermor vil have
Ryggen den bliver rettet et par grader eller to og
det jeg gør, det gør jeg for at gøre indtryk på din mor
jeg er blandt andet taget på landet når de godt vil have mig med
jeg har spist kogt torsk og hjemmelavet tyttebærsorbet
vasket gulv og boret huller, aflæst måler, ordnet strøm
jeg er blevet familie mod min vilje, endt som svigermors drøm
og jeg strækker mig da gerne, giver en hånd og sådan – men
jeg brækker mig hvis hun serverer is og fisk igen

Hvis din mor hun bare vidste
Hvad ville hun så sige til dig
Hvis du mor hun bare vidste
Hvid ville der så blive af mig

Jeg husker første gang jeg skulle hjem til dem og spise
jeg ventede 20 minutter uden for på at klokken blev præcis
Du havde underholdt om hvordan man holdt på glasset og man bør
have en værtindegave med et sted, man ikke har været før
Din mor var nede med roser så jeg gav hende ca. ti
jeg havde fundet i en have, som jeg lige kom forbi
Du havde sagt hun var på kur, så jeg roste hendes figur
legede enig med din far, bare for ikke at gøre ham sur
var nervøs ved situationen så jeg fortalte stolt og glad
og ambitiøst om ambitioner – jeg ikke vidste jeg havde
Jeg sad og talte ham efter munden og jeg smilede til din mor
mens jeg tænkte på om din røv en dag bliver ligeså stor

Hvis din mor hun bare vidste
Hvad ville hun så sige til dig
Hvis du mor hun bare vidste
Hvid ville der så blive af mig

Så var vi med din mor på museum oppe nordpå
en masse vægge med lort på, man stopper op og glor på
En fireårig kunne da gøre det bedre end det
næsen i profil og to øjne, man kunne se
Hun sagde at det var stor kunst, en l anden Pablo
jeg kikkede på hende, tænkte: ”Tssss, yeah, right, Pic a sso”
jeg vidste hvem han var, det blevet det da ikke meget bedre af
men ligesom svigerfar så siger jeg bare hvad hun vil have
For ellers så skal du se så skal du høre på dis af mig
og pis om hvo’n jeg er dum og doven og derfor ikke noget for dig
Du siger hun siger hun synes jeg virker sød og positiv
gad vide hvad hun siger hun synes, når hun har set mig stiv

Hvis din mor hun bare vidste
Hvad ville hun så sige til dig
Hvis du mor hun bare vidste
Hvid ville der så blive af mig

Hvis din mor hun bare vidste
Hvad ville hun så sige til det
Hvis du mor hun bare vidste
Kunne sgu være lidt skægt at se

 
BLA BLA BLA

Her i torsdags, der cruzede jeg lidt
I mine snøresko på Nørrebro, for vejret var fedt
Der kom jeg vadende ned af gaderne nede ved broen
Der stod en psykopat med sin mobiltelefon
I jetset-hippiekluns fra en high-tech crapbutik
Han sagde: Hey, er det ikke dig der laver rapmusik?
Det ku’ jeg dårligt løbe fra, det var jo lige hvad jeg var
Men er du så færdig? ‘Kæft, hvor ku’ han snakke, den nar
Han fortalte mig om alt det jeg sku’ ændre på
Og om hvad folk vil ha’ og hvad folk de går og tænder på
Jeg kiggede på hans fede æg, hans latterlige gedeskæg
Og tænkte han befængte mit humør, jeg måtte væk
Og væk fra folk der kender folk og ved hvo’n folk de har det
Hvem fa’en er alle de folk? Hvor fa’en kender de dem fra?
Det gi’r mig klunker af sten det der pølsesnaksgen
Men det er ikke et lokalt fænomen

Fordi jeg ved at selv i Ordrup,
der hører man deres bla bla bla
Og selv i Valby, der kører de deres bla bla bla
Og selv i Hellerup, der hører man deres bla bla bla
Og selv i Tårnby, der kører de deres bla bla bla

Her i fredags så jeg bussen, jeg var sent på den
Jeg løb afsted, for jeg sku’ med, men jeg ku’ ikke nå den
Jeg tog en vogn for jeg er en klovn, jeg kommer altid for sent
Det er noget jeg har fra min far, det har min mor altid ment
Men den chauffør der kørte kørte skørt og førte sig frem
Han var da bare en nar der bare var lidt for hjernelam
Han kaldte de andre trafikanter for store idioter
Og begyndte at sidde og kede mig med Mercedes-anekdoter
Han talte og talte om alt det moms og skat han betalte
Men i det røde lys i næste kryds, der gik det næsten galt
For han havde travlt med sin computer, han stirrede på en melding
Bremsede op og råbte: Fuck, det er garanteret en kælling
For satan hvor han gav den som mandschauvinist
Kæften gik, det irriterede mig for meget til sidst
Det gi’r mig klunker af sten det der pølsesnaksgen
Men det er ikke et københavnsk fænomen

Fordi jeg ved at selv i Århus, der hører man deres bla bla bla
Og selv i Esbjerg, der kører de deres bla bla bla
Og selv i Odense, der hører man deres bla bla bla
Og selv i Randers, der kører de deres bla bla bla

Og her i lørdags, der tændte jeg for min fjerner
Jeg så de sendte noget om kendte og om mediestjerner
Og de var der hele det store Se&Hør-galleri
De sad og kæftede op om trend og pop og personality
Der var en spasser der havde masser af teorier om hvordan
Det var så svært at være endt som kendt i jantelovens land
Og det var meget sjovt for jantelov betyder åbenbart
Man er en nar hvis ikke man bare forguder dem der spiller smart
Og det kan da være man ska’ respektere hvad han ka’
Alt hans bøvl og kævl og vrøvl og ævl og bla bla bla
Men som sådan sad det kvaj sådan i og for sig
Og seriøst ævlede løs om ting der ikke ragede mig
Og det er ikke godt at vide hvorfor bedste sendetid
Skal fyldes ud med folk der snakker uden at snakke om en skid
Det gi’r mig klunker af af sten der der pølsesnaksgen
Men det er ikke kun et dansk fænomen

Fordi jeg ved at selv i Sverige der hører man deres bla bla bla
Og selv i Italien der kører de deres bla bla bla
Og selv i Iran der hører man deres bla bla bla
Og nede i Polen der hører man deres bla bla bla
På Kongens Nytorv der hører man deres bla bla bla
Og oppe i Norge der hører man deres bla bla bla
I Sønder Strømfjord der hører man deres bla bla bla
Og selv i Hvidovre der kører de deres bla bla bla
Og selv på Falster der hører man deres bla bla bla
Og selv på Møns Klint der kører de deres bla bla bla
Og selv i Greve der hører man deres bla bla bla
Og på McDonalds der kører de deres bla bla bla
Og selv i Sønderborg der hører man deres bla bla bla
Og selv på internettet kører de deres bla bla bla
Og selv i Compton der hører man deres bla bla bla
Og ude i Ledøje hører man deres bla bla bla
Og selv i Israel der hører man deres bla bla bla
Specielt i Hillerød der kører de deres bla bla bla
Selv ude på staden der hører man deres bla bla bla
Og oppe i Nybølle kører de deres bla bla bla
Og selv i Baywatch der hører man deres bla bla bla
Og på Frederiksberg der kører de deres bla bla bla
På Crazy Daisy der hører man deres bla bla bla
Og oppe på 3. sal, der kører de deres bla bla bla

 
MØNTVASK

Chummy, chummy, chummy, mand, hva’ sker der?
du flasher funky gear når folk de ser dig
spiller lækker chekker stedet, det ‘ så fedt når
alle er der dem fra Taxa og al’ de lækre
studieværter, Hmmmm….
Det blev sgu lidt for vammelt, jeg la’ bladet på plads
det var halvanden måned gammelt og der manglede
en mass’ jeg kigger op for lige at chekke begge mine
to maskiner jeg kan se min sorte skjorte pladske
rundt ind’ i den ene og skvulpe dovent først den
ene så den anden vej vi ser forbandet godt ud,
den skjorte og mig ja, vi har ført os frem med stil,
lisså længe jeg har haft den
og det ved jeg at vi gør igen i aften

Jeg syns hun sa’ hun kom fra Valby
Jeg sidder og stener på mit møntvaskeri
Hun sa’ hun syntes jeg var lidt sindsyg
Jeg sidder og stener et par timer fordi
Hun sagde… Hun sagde…
Hun sagde hun ringer så snart hun får fri

Der er det glemte og det gemte, gamle undertøj
der er klinkegulv og vaskepulver, tørretumblerstøj
Der står en kikset knægt og knokler med sit tøj ved et bord
han prøver at fold’ det lisså chekket som sin mor
jeg tænker hvo’n det var vi mødtes igår
vi sad og snakkede og jeg sa’ “det sidder sødt dit hår”
jeg syntes hun var lidt lækker lægger an på sådan nogen
nogen ta’r det som det kommer kommer an på situationen
hun tog det godt sådan set men hun sku’ ikke med mig hjem
for hun sku’ tidligt op i dag, men hun får fri klokken fem
Så der er masser tid til lige at gøre lokummet rent
og lægge nye lagner på og sådan gør det lidt pænt
Men nu ‘ der ikke det store liv at spore bag ved lugen
den ene maskine der er færdig så jeg spærer centrifugen
og jeg tror da nok den sorte skjorte nok ska’ gi’ mig kraften
jeg ska’ husk’ og tumbletør’ den til i aften

Jeg syns hun sa’ hun kom fra Valby
Jeg sidder og stener på mit møntvaskeri
Hun sa’ hun syntes jeg var lidt sindsyg
Jeg sidder og stener et par timer fordi
Hun sagde… Hun sagde…
Hun sagde hun ringer så snart hun får fri

 
GET A LIFE

”Get a life”, sagde han til mig, lige inden han gik
Jeg forstod, hvad det betød, men jeg fattede bare ikke
hvad det var at idioten prøvede at prakke mig på
og hvad det var han var så glad for, som jeg også sku’ tage og få

Jeg tror, han tror, jeg ville synes, at mit liv ville være bedre
hvis jeg vidste, hvor man hang og aldrig hang andre steder
kaldte cowboybukser denimjeans og købte dem slidt
med penge fra en overtrukket kassekredit
Hvis jeg var vennernes ven, der vendte ryggen til dem
der endte med at rykke mere på familie og hjem
Én, der fuckede, ham, du ikke kunne lave en aftale med
fordi det eneste, jeg kunne sige var: ”Vi ringes lige ved”
og så i øvrigt ikke have tid og ikke have taletidskort
Ham, der gerne droppede børneweekend for at feste hårdt
og rende rundt og runde tredive på en tyveårig måde
med næsen næsten ætset væk og tjek på, hvem der har noget
slutte af med at tage en spiller eller hjemme hos en ho
der altid havde villet gnave grenen af på Bossy Bo
Blive småskør af humørsving og søndagsdepression
og sidde og sende sms’er, mest for bare at snakke med nogen
Være kreativ til daglig eller med i et projekt
hvor man havde travlt med at pille navle og få andres respekt
og klynge sig til sine spinkle pseudofællesskaber
hvor de hævder sig selv ved at kalde folk som mig for taber

Så sad jeg lidt og stenede, mens jeg stirrede ud af ruden
Hvis det er livet overlever jeg sgu nok uden
”Get a life” sagde han til mig, og det mente han vel
jeg tænkte: Fucking abe – tag og get a life selv

 
HEY-HOH

Når pladen er på gaden, så er det knald eller fald
For vores etter den gik fedt og vi fik ædelt metal
Ja, vi fik rapmusik til at ligge oppe på top 10
Og det er en genre der er mange der ellers ikke kan li’
Men vores idéer blev succes’er og dem rider vi på
Poserne blev gale, men det skider vi på

Og Bossy Bo og Peyk og hvem? Og Jazzy H
Du ved det skider, det skider, det skider vi på. Hvem?
Og Jazzy H og Peyk og hvem? Og Bossy Bo
Du ved det skider, det skider, det skider vi på. Hvem?
Og Bossy Bo og Peyk og hvem? Og Jazzy H
Du ved det skider, det skider, det skider vi på

 
TREDJE TIL HØJRE

Så for satan… der står hun igen
og vander planter bag ved sin mahognipersienne
og jeg står her når hun står og vasker op
med hestehale, bare tæer og gudeagtig krop.
Meget mere end han fortjener, hendes latterlige fyr
med hans latterlige cykelshorts og cykeludstyr.
Hvis jeg vidste hvad hun vil med det solariebrune kvaj
hvis hun vidste hun kunne få sådan en som mig.

Kig herhen
og lad mig se dig se mig se dig når jeg står og ser dig stå der og stryge hans tøj.
Der står hun igen
Så står du der og hvis du ser så står jeg her og holder helt og holdent af dig holder øje
oppe på 3. overfor
der står hun igen
Og lad mig se dig se mig se dig
Baby kig herhen
Så står du der, og jeg står her

Jeg har stået og set når hun kommer ud af sit bad.
Jeg har hørt hende synge når hun stod og lavede mad
og jeg kender hendes tallerkner og bestik
Men når jeg møder hende i bussen så kender hun mig ikke
Men hvis hun vidste at jeg var der uden hun mærkede noget
Når hun sad og gloede video og kæresten var gået
Hvis jeg vidste hvad hun ville med det solariebrune kvaj
Hvis hun vidste hun kunne få sådan en som mig

Kig herhen
og lad mig se dig se mig se dig når jeg står og ser dig stå der og stryge hans tøj.
Der står hun igen
Så står du der og hvis du ser så står jeg her og holder helt og holdent af dig holder øje
oppe på 3. overfor
der står hun igen
Og lad mig se dig se mig se dig
Baby kig herhen
Så står du der, og jeg står her

 
HVORDAN GÅR DET

”Hey, hvordan går det med dig?” For et år siden
mødte jeg en perifer bekendt fra cirka midt i fortiden
Jeg har sgu lortetravlt, jeg skal hen og mødes med nogen
og han skulle lige nå og købe en ny mobiltelefon
Den er fan’me blevet trættende, det er sådan en gammel sag her
dens latterlige batteri kan knap nok klare en dag mere
Den kan en hel masse men displayet er for småt
så det er fucking ligemeget – men ellers går det godt
Jeg laver teambuildingkurser, hvor vi er ude som konsulent
Ja, det er sammen med en – det var ikke ham, jeg havde kendt
eller kendt og kendt, ok, men han havde altid virket def nok
Han havde ekspertisen til at blive Burger Kings chefkok
Han fandt på ting, som jeg havde respekt for endnu og så
begyndte han at ævle løs om mellemlederkurser
og matche dem, så de kan spotte human resource-massen
pleje valuemedarbejdere og holde dem tight på pladsen
Hey, her er noget promo, der fortæller, hvad det handler om
han stak mig sådan en lille og lidt kantet cd-rom
Det bedste af det hele er, at det er så skideskægt
at jeg næsten helt glemmer, at jeg får den fede check
Apropos, vores nye kursus er profitmaksimering
hvor vi tager fat i b2b og effektivisering
det er buzz-words for bizz-nerds – jeg kunne se han stod og nød
at slynge ord omkring sig som jeg ikke anede hvad betød
Hvis jeg havde siddet ned så havde han sikkert nok kunne få mig
til at falde i søvn, jeg tænkte på, om han kunne se det på mig
Vi kører et hold nu, på hotellet lige her ovre
det er sidste dag i dag, så vi skal ud og have det sjovt og
fyre lønnen af på sprut og guf til næsen og musik
måske finde sig en tøs, der vil have… øhh, lige et øjeblik
Jeg hørte en downloaded ringetone fra hans jakke
han blev lidt død i blikket men blev ved med at snakke
Heeye, hvad så? Så grinede han hahaha Det lyder fedt
hold dem varme mens I venter og så ses vi lige om lidt
Han kikkede på mig hele tiden – nå, jeg må smutte, du
det var ham min makker, de er lige ved at slutte nu
og han har fået en date og der er også en til mig
men giv et ring, det var sgu kanon at møde dig
vi ses, ikke….Hvad fa’en skal man sige til sådan en fætter
Skulle jeg ringe og spørge igen: Hey, hvordan går det med dig?

For ikke så længe siden så jeg ham så sidde og chille
inde på Strøget med nogle inkaer, der prøvede på at spille
Jeg gik hen og sagde: Hey, hvordan går det? Er du nede?
Han svarede: Heeye, hvad så? Er de ikke bare fede?
Det var han så nok den eneste, der syntes, de var
jeg svarede hmmm, spurgte: Nå, har du nogen nye kurser klar?
Lortet gik i ged, nu ved jeg ikke om du ved
det der med at IT boblen sprang og tvang hele økonomien ned
og virksomhederne, de kom med kæmpe underskud
så de folk, der ikke kunne samarbejde, de røg bare ud
Teambuildingkursuslort var hurtigt blevet sparet væk
og makkeren stak af med deres sidste fede check
da momsen kom, var kassen tom – Dem havde han jo taget
Jeg solgte min lejlighed og hævede alt, hvad jeg havde
Så rejste jeg rundt i Østen en 3-4 måneders tid
tjente lidt penge, hvor jeg kunne og lavede ellers ikke en skid
Så ævlede han om Thailand og om én, han havde stødt på
der var buddhist og havde vist ham, hvilken vej, han skulle gå
Han sagde jeg har en ret stærk åndelig kanal
jeg skal bare åbne for den, have et dagligt ritual
så jeg får renset i mit sind og finder ind til sammenfaldet
mellem nu og så i mit sidste liv i 1800 tallet
Tak skal du have, nu var han godt nok kørt af sporet
Point for sådan at lave sig om, point for bare at turde
men for at kalde en munk for mester, have krystaller og gå og hænge
amuletter om sin hals der var der minuspoint
Når jeg så har fundet det, så er jeg klar til at komme videre
med at få dyrket og forbedret mine åndelige sider
og få smidt – Det var nærmest lidt uhyggeligt hvordan
man bare går og på et år bliver en ganske anden mand
Han var fan’me blevet så anderledes som man kunne blive
og hvem af dem, jeg bedst kunne lide det var sgu svært at sige
det var i øvrigt lige meget, for hvorend jeg endte henne
så ville den knægt, jeg havde respekt for aldrig dukke op igen
Jeg vil kunne Lukke op for ånden sådan så jeg bliver komplet
og sætte retning på, hvor jeg skal hen med dette livs stafet
Måske der så bliver nye kurser – hvis ellers der er nogen
der vil lære noget om chakra og astralprojektion
Men ungerne, de vil mig ikke og jeg kan ikke forstå det
Har du børn? To sønner – hvad er de – fem og otte

 
2450 SV

Jeg blev sgu lidt forkølet, sagde hun. Nu er det gjort
men det er kraftedme sidste gang jeg sniffer det lort
Det lød lidt rutineret som hun lirede det af
men jeg tror sgu selv hun troede på hun mente hvad hun sa’
for hun var helt rundt på gulvet og hun væltede omkring
hun tog en stesolid og smed sig ned på sin seng
Hun var hård som beton, et par timer tilbage
og hun var smuk som en solnedgang før sminken kom af
men nu lå hun der og vrøvlede mens blikket blev mat
og hun blev stille som den lille blå pille fik fat
og så til sidst så sa’ hun ikke mer’
Der sad jeg og tænkte: Fuck, hva’ fa’en laver jeg her?

 
BUGGEDIBEAT

Jeg siger dyt båt, og dytte og dytte, gør en dyt
dyt båt, hvor du ikke stopper rocken, gør en bang
bang boogie, sig op hop en boogie, til rytmen af et buggedibeat

 
STÅR HER ENDNU

Det var som sådan okay, ingen grund til panik
min far han vækkede mig hver morgen lige inden han gik
men jeg blev liggende lige, nu var skolen forbi
jeg havde et snit på for lidt og alt for lidt jeg ku’ bli’
og de andre havde for længst byttet drømmene væk
til et par hyttesko med strøget slips og velklippet skæg
jeg ku’ se i deres øjne hvad de synes jeg var værd
de tænkte: Vor Herre bevares, sikke en taber han er
Det var som sådan okay, for jeg ville skide på dem
jeg vidste godt hvad jeg sku’ og det sku’ ingen bestemme
og hvorfor det sku’ gå stærkt, havde jeg svært ved at se
det ta’r den tid det ta’r og ta’r det mer så ta’r det det

Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
den ene mands loft er den den anden mands gulv
og dem der dømmer dem der drømmer skød mig ned hvis de ku’
men røgen den er lettet og jeg står her endnu
Jeg står her stadig – stadigvæk

Det var som sådan okay, ingen grund til panik
jeg sprayede et par mure, lavede rapmusik
og når de andre så skævt til min skæve eksistens
så syntes jeg det var fedt og fyrede fede imens
jeg jagter ikke ambitioner jeg alligevel ikke har
så når de sagde jeg var slatten, sagde jeg: Hvad hvis jeg var?
Og når de sagde jeg spildte tiden, sagde jeg: Hva’ hvis jeg gjorde?
Jeg sniffede ikke aspest på et crummy’t kontor
jeg sad ikke og terpede formler jeg alligevel ikke forstod
jeg kravlede ikke rundt i mudder med en hjelm på mit hoved
Jeg jiglede ikke løg på nogen, hverken der eller nu
så alt i alt så synes jeg sgu det gik som det sku’

Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
den ene mands loft er den den anden mands gulv
og dem der dømmer dem der drømmer skød mig ned hvis de ku’
men røgen den er lettet og jeg står her endnu
Jeg står her stadig – stadigvæk – Kan du se mig?

Det er som sådan okay, når jeg ser dem i dag
Der ‘ ikke så meget af deres kiggen skævt til Bossy tilbage
De er blevet som man bli’r når man er blevet som de er
lidt for gamle til at drømme, men for unge til at lade være
De har hørt vores plader, de har set vores show
så nu jeg pludselig interessant, nu ‘ jeg fandeme klog
og de er helt nede i knæ med deres mindreværdskomplex
deres børnesikre bil og deres månedlige checks
men det er dem der sammenligner, det er dem der synes de taber
det er dem der er pisse utilfreds med det de går og laver
Men hvorfor man ender sådan har jeg svært ved at se
man når det når man når det, når man mer så når man det

Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
den ene mands loft er den den anden mands gulv
og dem der dømmer dem der drømmer skød mig ned hvis de ku’
men røgen den er lettet og jeg står her endnu
Jeg står her stadig – stadigvæk – Kan du se mig?