ØSTKYST HUSTLERS

Bossy Bo - Jazzy H - DJ Peyk

Så hold dog kæft!

Sony Music/Pladekompagniet 1998

 
 
 
 
 
 

FUCK’D OP

Kom ikke og sig jeg ikke har prøvet, baby, jeg har prøvet
meget og det ‘ da fedt det var fedt, så længe det varede
men det duer ikke, det her må til at se at stoppe
det ‘ for fuck’d op
Og det sgu sikkert hos mig at der er noget i vejen
for jeg fatter ikke du tripper over stjernetegn
og jeg gider ikke og sidde og glo på hende Ricky Lake
og gå i seng på samme tid, når jeg vil sidde og spille Quake
og jeg er sikkert dum, men forklar mig engang
hvorfor det er federe for dig at få en fremmeds kompliment
det mig der ser dig uden sminke, mig der ser hvad du gør
det er mig der ser dig gå på lokum uden at lukke din dør
og jeg synes stadig du er lækker, og de andre mænd
de gi’r sgu ingen komplimenter uden at ville ha’ noget igen
Men du kan gøre hvad du vil, for jeg må væk fra det pis
Jeg er sgu for gammel til det skrammel, så vi ses

Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg ved jeg gider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg vil, jeg skrider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til det er det jeg ved at jeg må videre, baby
Det ‘ lidt for fuck’d for mig

Kom ikke og sig jeg ikke har prøvet at få det her til at due
jeg har choppet hæle, klippet tær og jeg har gjort hvad jeg ku’
det er ikke lige til at sige hvornår at kæden røg af
for det var fedt i starten, når jeg husker tilbage
ja det var det sgu, jeg havde hvad jeg sku’ bruge
jeg havde stadig mine venner og CD’er endnu
men da du flyttede ind flyttede mine ting væk
bortset fra mit fjernsyn og mit stereoanlæg
så ku’ jeg droppe at hænge med drengene, vinke rappen farvel
nu er der plads til Thomas Helmig, ingen plads til mig selv
for du har proppet skabet op med tusind støvler og tøj
lokummet det flyder med dit skidt og dit møj
med parfumeflasker, mudder masker, ansigtsvaskervat
med palietbefængte ludertasker, creme til dag og nat
og at det fylder alle hylder er vel egentlig okay
men der burde ku’ være plads til min lillebitte deospray
der burde ku’ være plads til bare lidt der er mit
men dit stearinlyshelvede er gået for vidt
Det er slemt at bo for grimt og pissenemt er det ikke
men jeg har ikke så let ved kurveflet og bistrobestik
og jeg hader al den støbejern du synes der er så blæret
og alle de visne buketter med bunden i vejret
Nu kan du gøre hvad du vil, men jeg må væk fra det pis
jeg ‘ sgu for gammel til det skrammel, så vi ses

Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg ved jeg gider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg vil, jeg skrider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til det er det jeg ved at jeg må videre, baby
Lidt for fuck’d for en lidt for fed fyr som mig

Det var for lidt desværre, det var for lidt hvad jeg har
Du ved jeg var hvem jeg sku’ være, hvis bare jeg vidste hvem det var
men når du aldrig ville lære, at jeg blir’ aldrig som din far
ja, så stopper jeg op og jeg mener så hopper jeg fra

Kom ikke og sig det kun var mig der gjorde det her gik i lort
kom ikke og sig jeg ikke har prøvet mere end du ville ha’ gjort
kom ikke og sig jeg ikke har siddet som psykolog i flere timer
givet dig ret når du var træt og bidt det skidt du gav mig i mig
Jeg har gået og slået brættet ned, og stået og lavet te
været med dig i butikker, holdt mig væk fra Mc D
jeg har svitset brokoli i wok fordi du sa’ det sku’ jeg bare
fordi du godt ku’ li du så ku sige vi lidt var vegetarer
jeg har gemt mine pornoblade, sagt jeg var ligeglad
de gange jeg var på og hvor du lå og ikke lige gad
De gange hvor du gik og sagde du ikke fik romantik
der har jeg foldet servietter, spillet pizzamusik
og set de røvsyge pigefilm du gerne vil se
jeg har prøvet at drikke vin, og det er det værste jeg ve’
Jeg har sagt din vægt den var perfekt, når det var det du ville høre
og når du så blev stiv og ond og blev i dårligt humør
så har jeg rystet på hovedet og næsten ikke gloet
når en lidt for chummy pige hun bare så lidt for chummy ud
Jeg har været med dig i teateret hver gang du har spurgt
og jeg har kraftedme aldrig ku’ fordrage det lort
så kald mig bare for en nar, hvis du synes det er hvad jeg var
kom ikke og sig jeg ikke har prøvet, for det ved du jeg har
Nu kan du gøre hvad du vil, men jeg må væk fra det pis
jeg ‘ sgu for gammel til det skrammel, så vi ses

Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg ved jeg gider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til at det er det jeg vil, jeg skrider, baby
Det ‘ sgu for fuck’d op til’ det ‘ det jeg ved at jeg må vider’, baby
For fuck’d for fa’en for en funky fed fyr som mig

 
STÅR HER ENDNU

Det var som sådan okay, ingen grund til panik
min far han vækkede mig hver morgen lige inden han gik
men jeg blev liggende lige, nu var skolen forbi
jeg havde et snit på for lidt og alt for lidt jeg ku’ bli’
og de andre havde for længst byttet drømmene væk
til et par hyttesko med strøget slips og velklippet skæg
jeg ku’ se i deres øjne hvad de synes jeg var værd
de tænkte: Vor Herre bevares, sikke en taber han er
Det var som sådan okay, for jeg ville skide på dem
jeg vidste godt hvad jeg sku’ og det sku’ ingen bestemme
og hvorfor det sku’ gå stærkt, havde jeg svært ved at se
det ta’r den tid det ta’r og ta’r det mer så ta’r det det

Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
den ene mands loft er den den anden mands gulv
og dem der dømmer dem der drømmer skød mig ned hvis de ku’
men røgen den er lettet og jeg står her endnu
Jeg står her stadig – stadigvæk

Det var som sådan okay, ingen grund til panik
jeg sprayede et par mure, lavede rapmusik
og når de andre så skævt til min skæve eksistens
så syntes jeg det var fedt og fyrede fede imens
jeg jagter ikke ambitioner jeg alligevel ikke har
så når de sagde jeg var slatten, sagde jeg: Hvad hvis jeg var?
Og når de sagde jeg spildte tiden, sagde jeg: Hva’ hvis jeg gjorde?
Jeg sniffede ikke aspest på et crummyt kontor
jeg sad ikke og terpede formler jeg alligevel ikke forstod
jeg kravlede ikke rundt i mudder med en hjelm på mit hoved
Jeg jiglede ikke løg på nogen, hverken der eller nu
så alt i alt så synes jeg sgu det gik som det sku’

Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
den ene mands loft er den den anden mands gulv
og dem der dømmer dem der drømmer skød mig ned hvis de ku’
men røgen den er lettet og jeg står her endnu
Jeg står her stadig – stadigvæk – Kan du se mig?

Det er som sådan okay, når jeg ser dem i dag
Der ‘ ikke så meget af deres kiggen skævt til Bossy tilbage
De er blevet som man bli’r når man er blevet som de er
lidt for gamle til at drømme, men for unge til at lade være
De har hørt vores plader, de har set vores show
så nu jeg pludselig interessant, nu ‘ jeg fandeme klog
og de er helt nede i knæ med deres mindreværdskomplex
deres børnesikre bil og deres månedlige checks
men det er dem der sammenligner, det er dem der synes de taber
det er dem der er pisse utilfreds med det de går og laver
Men hvorfor man ender sådan har jeg svært ved at se
man når det når man når det, når man mer så når man det

Alt for langt ned til himlen når jeg sætter mit mål
den ene mands loft er den den anden mands gulv
og dem der dømmer dem der drømmer skød mig ned hvis de ku’
men røgen den er lettet og jeg står her endnu
Jeg står her stadig – stadigvæk – Kan du se mig?

 
KYSSESVINET

Der var lyst i hele rummet og min hals den var tør
telefonen ringede, synes jeg, højere end den ellers gør
det var min bedste vens veninde, det var hende jeg
prøvede at score men jeg havde tonserhovedpine og
ikke så let ved ord og panik-romantik er svært at krænge
når man står i sine slidte lidt beskidte underdrenge
Hun ringede på det nummer jeg havde skrevet på hendes
arm til fest hos en homie, det var hjemme hos ham
i en lejlighed på Vesterbro, man ikke sku’ tro at
nogen ku’ bo og hvor alternative stjernestive
kunstnertyper stod og flashede piercinger og højskolegear
der var lidt for mange drenge, der var lidt for grimme piger
men det var fint for det var hende og det gik som det skal
vi snakkede tæt og drak lidt tættere – jeg gjorde i al fald
og hun syntes at jeg var def, det ku’ jeg med det samme se
men så blev jeg for stiv, og så var det lissom det
og nu stod jeg her og hovedet her var straffen
jeg sagde: Hey, skal vi aldrig en tur i biografen?
hun var på, jeg sagde inde i Imperial
der går den vidst endnu den der med de der to serial
killers ellers fed, tror jeg, Hmmm, hun sagde: Det ka’
vi jo men hvad med den der nye med Leonardo Di Caprio?
Jo, sådan blev det bare, om aften var foyeen fyldt med
kærestepar jeg købte to billetter til en film med den
værste nar men den var okay, på en lidt fisseagtig måde
og pludselig blev den spooky og så skete der noget
Hun rykkede tættere på, og tættere på
så tæt at det var let at komme tættere på
Så sad vi der så tæt vi næsten rørte ved hinanden
jeg tænkte: Så er det nu. Jeg tænkte: Jeg gør det sgu
Jeg tænkte Hmmmmm…

Åh nej! Hun kyssede ikke så godt
Hvor svært sku’ det ku’ være? Så svært sku’ det nu ikke ku’ være
Hun kyssede dårligt! Lidt for blødt og lidt for vådt
Lidt finesse prinsesse. Jeg må sæsse det her
Åh nej!

En anden gang til et arrangement, med firseratmosfære
stod vi i baren og hang, du ved hvordan det er
man drikker gin og chekker kvinder, meget cool
for der var nok at chekke, der var stuvende fuldt
de fleste var designerho’s med plasticsko og mandelår
lidt for fjollet tøj og lidt for assymetrisk pandehår
men længere henne i baren var en pige der skildte sig ud
hun var lille og lidt trashy og et meget godt bud
hun var ringet ned for neden, platinblond for oven
hun stod og snakkede med en Fonasælgerslipseagtig klovn
hun havde en trøje med nogen rimelig store patter i
så’n en pige som andre piger synes er rigtig latterlig
men sandt at sige så synes jeg hun var chummy, det gik jeg hen og sagde
han flashed sig en bæmund, ham fyren ved siden af
hans store hår var noget højt og fønet noget
på sådan en lidt kikset bravomister Jardex agtig måde
Hun syntes at jeg var def, det ku’ jeg se med det samme
jeg var ihvertfald def, sammenlignet med ham
Hun sagde: Hey, lad os danse, der er den fede musik
jeg sagde: Desværre, baby, en hustler danser ikke
det ‘ et hustlerprincip og det er mit eget
men nu blev hun fornærmet og sagde: Så er det lige meget
Ups! Nu sku’ der tænkes hurtigt, tænkte skidt og tænkte pyt
man har et hustlerprincip indtil man ta’r sig et nyt
Så jeg måtte flashe Bossynova, og jeg Jazzede lidt
Jeg følte mig lidt spasseragtig, men det var fedt
for hun kom tættere på, og tættere på
så tæt at det var let at komme tættere på
så stod vi der så tæt vi nærmest rørte hinanden
jeg tænkte så er det nu, Jeg tænkte jeg gør det sgu
Jeg tænkte Hmmmmm…

Åh nej! Hun kyssede ikke så godt
Hvor svært sku’ det ku’ være? Så svært sku’ det nu ikke ku’ være
Hun kyssed dårligt! Lidt for blødt og lidt for vådt
Lidt finesse prinsesse. Jeg må sæsse det her
Åh nej!

 
KOM IKKE OG FLASH DIN ZZURT PÅ DRENGENE

Vi er 1 for energi, vi er 2 for totalt
vi er 3 for en treo, når festen gik galt
Ja, vi er 1,2,3 mand, med hver vores mike
Vi’ Bossy Bo, Jazzy H og DJ Peyk

La mig køre dig lidt flow, lad mig høre dig sige Hoh
og lad amokken gå I flokken, når vi kører vores show
og du får funk, hvis du for fed, du får en flad, hvis du fræk
af Jazzy H, Bossy Bo og DJ Peyk

 
B-MAND

Og det er min sag
om jeg vil ligge og sove længe på en fin dag
det så’n det er og det er ikke noget at grine af
og du kan disse det hvis du vil, men hver har sin smag
min sag, din dag, din sag
Midnat, min fjerner jerner MTV
jeg er ikke så træt at jeg kan sove, men jeg så træt af R&B
så jeg zapper ser lidt TV-shop, der står en klovn og galper op
om en’l’anden dims der gi’r en chummy, tynd og trimmet krop
jeg popper mig lidt popcorn, som jeg kan sidde og æde
der starter film på TV1000 og Mike Horner er vist med
det kører hele natten, jeg er der lisså længe
og når fuglene de vågner så er jeg på vej i seng

for jeg ‘ en B – mand – Det ‘ det der virker for mig
Jeg er en B-mand – Jeg ta’r det som det kommer

Det ‘ så’n med sådan noget
at når min dag den starter er den næsten overstået
hvis der ‘ for meget dag tilbage så kan jeg sove på’ed
så bli’r der mere dag til dem der har behov for noget
Hva’ffornoget? Dag, Hva? Hmmm….
Jeg vågner langsomt, og så går jeg i bad
de fleste spiser frokost når jeg spiser morgenmad
og så ‘ det om at komme afsted og ha’ de tomme flasker med
jeg skal ned og købe ind og det er det værste jeg ved
for den der lukkelov er knap så sjov, der ‘ alt for lidt tid
jeg panikker i butikker, jeg kan ikke nå en skid
så jeg dropper mine regninger, det blev sgu ikke i dag
og der sgu sikkert også en døgner, der har hvad jeg skal ha’

for jeg ‘ en B-mand – Det ‘ det der virker for mig
Jeg er en B-mand – Jeg ta’r det som det kommer

Jeg deler min dag, men natten er min egen
der ejer jeg min vej og jeg der er ingen der går i vejen
når jeg cruzer Falkoner Allé, hjem fra min netcafé
drengene blev trætte, de sku’ tidligt op og dem om det
går ned til Seven Eleven, nede på næste hjørne
jeg kender ham bag disken han fortæller lidt om børnene
jeg fortæller om mit liv og overdriver, spiller gerne smart
si’r hej og går min min vej og går derudaf, det er stjerneklart
taxaer og mig vi har gaderne i fred
der render et par branderter, de sejler afsted
og jeg går mig lige en omvej, og får mig en Prince Light
jeg syn’s sgu byen den er fedest når byen er by night

for jeg ‘ en B-mand – Det er det der virker for mig
Jeg er en B-mand – Jeg ta’r det som det kommer

 
FANDEN TA’ DET

Vader rundt på fortovet, stener lidt og halvsover
Ser hvad der sker, dér, nede på Sankt Hans Torv
Stedet hvor man sidder hvis man ved at man er hammersmart
Jeg chekkede stedet “Hva’ så” – en gammel kammerat
Hvordan går det? Står det ordentligt til med det med konen?
Nej for Satan, psykopaten hun er syg i roen
Hun har så travlt og alt det bavl, det kan hun godt glemme
Jeg er sgu for ung til at ha’ unger og sidde og glo derhjemme
men skid på det for ska’ du se, det ku’ være meget værre
Jeg har et firma og jeg siger dig, der sker ting og sager
Jeg har solgt koncepter og reklamer, haft den fede sommer
og chek det ud, jeg har bil med klud, hold kæft det kører for mig
Det var lidt svært at se det fede i alt det crack han sagde
jeg synes sgu ellers han var meget fed i gamle dage
nu sad han der i skatergear som skaterdrenge går i
lidt for panikket, lidt for skaldet, lidt for trediveårig
og bablede op om bedre lædersæder, ting til bilen
om kort til Nasa, hvo’n han styrede elevatorstilen
Hmmm… ikke så fedt, Hmmm… der sad jeg lidt
og tænkte, Hmmm… hvad sker der for ham? Hvad er der sket
Ham her manden var en anden end ham jeg hang med som nu homies hænger
Vi var for fede, men jeg kendte ham sgu ikke længere
Jeg sagde det er godt det går dig godt, nu går jeg, du må ha’ det
Jeg gik derfra og tænkte: Fanden ta’ det

Vi var kids og vi var seje
Det var ham og det var mig
Det var 14 år tilbage
men chek det, jeg så ham her den anden dag
for Fanden, der stod manden på den anden side af gaden, henne ved stoppestedet
Vi skiltes dengang jeg fik bistand, han fik job istedet
Jeg røg galar og han blev far, jeg har ikke set ham siden
Men vi var fede op igennem hele skoletiden
Det var dengang vi hang i Hejles begge to
hvor der var kog på, malede tog på sporene bag ved Dybbøls Bro
Jeg tænkte, Hey, gamle homie, jeg gik hen for lige at hilse på ham
men der var et’l’andet ved ham da jeg så ham
Hvad ved jeg? Hans overskæg, hans overvægt, hans tyrenakke
eller den der skrigende blå marineblå lidt dyre jakke
om det var skoene eller mappen, vidste jeg ikke lige
hvad sku’ man snakke om? Hvad’ fa’en sku’ man stå og sige?
Sku’ vi snakke om klassefester, lejrskoler oppe i Sverige?
Om Shake og Jenka, Kaptajn Haddock og Tintin og Terry?
Sku vi snakke om hvad vi gik og lavede i den tid der er gået?
Sku’ jeg bare sige hej og få det overstået?
I gamle dage var det vi sagde ikke det der galt
vi hængte ud og vi ku’ snakke om alt
Det ville være fedt nok, hvis det nu stadigvæk var sådan det nu var
men som han står med det der hår er han sgu nok en nar
og nok en anden end ham jeg hang med som nu homies hænger
Vi var for fede, men jeg kendte ham sgu ikke længere
Det var noget jeg vidste, hvorfor vidste jeg sgu ikke lige
jeg kiggede væk og gik forbi – og tænkte: Hmmmmmmm…

 
MØNTVASK

Chummy, chummy, chummy, mand, hva’ sker der?
du flasher funky gear når folk de ser dig
spiller lækker chekker stedet, det ‘ så fedt når
alle er der dem fra Taxa og al’ de lækre
studieværter, Hmmmm….
Det blev sgu lidt for vammelt, jeg la’ bladet på plads
det var halvanden måned gammelt og der manglede
en mass’ jeg kigger op for lige at chekke begge mine
to maskiner jeg kan se min sorte skjorte pladske
rundt ind’ i den ene og skvulpe dovent først den
ene så den anden vej vi ser forbandet godt ud,
den skjorte og mig ja, vi har ført os frem med stil,
lisså længe jeg har haft den
og det ved jeg at vi gør igen i aften

Jeg syns hun sa’ hun kom fra Valby
Jeg sidder og stener på mit møntvaskeri
Hun sa’ hun syntes jeg var lidt sindsyg
Jeg sidder og stener et par timer fordi
Hun sagde… Hun sagde…
Hun sagde hun ringer så snart hun får fri

Der er det glemte og det gemte, gamle undertøj
der er klinkegulv og vaskepulver, tørretumblerstøj
Der står en kikset knægt og knokler med sit tøj ved et bord
han prøver at fold’ det lisså chekket som sin mor
jeg tænker hvo’n det var vi mødtes igår
vi sad og snakkede og jeg sa’ “det sidder sødt dit hår”
jeg syntes hun var lidt lækker lægger an på sådan nogen
nogen ta’r det som det kommer kommer an på situationen
hun tog det godt sådan set men hun sku’ ikke med mig hjem
for hun sku’ tidligt op i dag, men hun får fri klokken fem
Så der er masser tid til lige at gøre lokummet rent
og lægge nye lagner på og sådan gør det lidt pænt
Men nu ‘ der ikke det store liv at spore bag ved lugen
den ene maskine der er færdig så jeg spærer centrifugen
og jeg tror da nok den sorte skjorte nok ska’ gi’ mig kraften
jeg ska’ husk’ og tumbletør’ den til i aften

Jeg syns hun sa’ hun kom fra Valby
Jeg sidder og stener på mit møntvaskeri
Hun sa’ hun syntes jeg var lidt sindsyg
Jeg sidder og stener et par timer fordi
Hun sagde… Hun sagde…
Hun sagde hun ringer så snart hun får fri.

 
2450 SV

Jeg blev sgu lidt forkølet, sagde hun. Nu er det gjort
men det er kraftedme sidste gang jeg sniffer det lort
Det lød lidt rutineret som hun lirede det af
men jeg tror sgu selv hun troede på hun mente hvad hun sa’
for hun var helt rundt på gulvet og hun væltede omkring
hun tog en stesolid og smed sig ned på sin seng
Hun var hård som beton, et par timer tilbage
og hun var smuk som en solnedgang før sminken kom af
men nu lå hun der og vrøvlede mens blikket blev mat
og hun blev stille som den lille blå pille fik fat
og så til sidst så sa’ hun ikke mer’
Der sad jeg og tænkte: Fuck, hva’ fa’en laver jeg her?

 
SÅ HOLD DOG KÆFT

Jeg ser de gule briller, jeg ser det fedtede garn
jeg ser dig med din fadøl nede for enden af baren
du står og taler på den overkåde indforståede måde
jeg kan høre hvad du siger, men du snakker ikke om noget
kun om dig og dit og dat og det du synes man bør kende
alt fra undergrund til jetset og tilbage igen
du kender dem der er kendt, men det er sgu ikke et talent
og du snakker alt for meget, og det lyder ikke pænt

Så hold dog kæft!
du snakker, du bli’r ved – Så hold dog kæft
Hør efter før du kæfter op og før du kan det
Så hold dog kæft!

Jeg ser dig på min skærm, du er helt kørt op på dig selv
Du taler, når jeg tænder, men har intet at fortælle
så alt for store ord bli’r strøet rundt med uforsigtig hånd
alt er kult og kanon og overdrevet fedt og så’n
og så’n blir sproget fucket op med tom og meningsløs støj
fra et forkælet legebarn, i dyrt og latterligt tøj
og det er fint du vil lege, det er fint nok med mig
men prøv at leje stilleleg og klappe klappe kaje

Så hold dog kæft!
du snakker, du bli’r ved – Så hold dog kæft
Hør efter før du kæfter op og før du kan det
Så hold dog kæft!

Jeg ter mig som en sinke, hvad er det der sker?
De er sikkert meget flinke, jeg er for stor til det her
men det bli’r sgu for besværligt, hvis de er nogen man kan li’
det bli’r for svært at gå og hade alle de blade de er i

Jeg ser dit glade æg er trykt på glittet papir
jeg ser de nu igen har trykt alt det intet du si’r
du er kendt fordi du er kendt, og det er du kendt for at være
du er til hver en reception og hver en forpremiere
er du for fattig til billetten? Er du vild med pindemadder?
Synes du selv det er fedt med blade med ingenting og sladder?
Prøv en dag at bli’ derhjemme, det sku’ vel ikke ku’ være så slemt?
Hvis man er værd at huske bli’r man sikkert heller ikke glemt

Så hold dog kæft!
du snakker, du bli’r ved – Så hold dog kæft
Hør efter før du kæfter op og før du kan det
Så hold dog kæft!

 
TREDJE TIL HØJRE

Så for satan… der står hun igen
og vander planter bag ved sin mahognipersienne
og jeg står her når hun står og vasker op
med hestehale, bare tæer og gudeagtig krop.
Meget mere end han fortjener, hendes latterlige fyr
med hans latterlige cykelshorts og cykeludstyr.
Hvis jeg vidste hvad hun vil med det solariebrune kvaj
hvis hun vidste hun kunne få sådan en som mig.

Kig herhen
og lad mig se dig se mig se dig når jeg står og ser dig stå der og stryge hans tøj.
Der står hun igen
Så står du der og hvis du ser så står jeg her og holder helt og holdent af dig holder øje
oppe på 3. overfor
der står hun igen
Og lad mig se dig se mig se dig
Baby kig herhen
Så står du der, og jeg står her

Jeg har stået og set når hun kommer ud af sit bad.
Jeg har hørt hende synge når hun stod og lavede mad
og jeg kender hendes tallerkner og bestik
Men når jeg møder hende i bussen så kender hun mig ikke
Men hvis hun vidste at jeg var der uden hun mærkede noget
Når hun sad og gloede video og kæresten var gået
Hvis jeg vidste hvad hun ville med det solariebrune kvaj
Hvis hun vidste hun kunne få sådan en som mig

Kig herhen
og lad mig se dig se mig se dig når jeg står og ser dig stå der og stryge hans tøj.
Der står hun igen
Så står du der og hvis du ser så står jeg her og holder helt og holdent af dig holder øje
oppe på 3. overfor
der står hun igen
Og lad mig se dig se mig se dig
Baby kig herhen
Så står du der, og jeg står her

 
SORT SNAK

Ja zz y derst elegant folk på plads
stiller først min tørst i twist og Mister Jazz er Jazzy Haz
en mand der rappede dengang man forstod ikke at babbe andres rod
men at latent talent i munden var grunden til at man var god
min fortid er sgu for fed til for nemt at blive fornægtet
men da taberne blev skaberne der sæssedede jeg projektet
jeg ser sem der de ter sig mere og mere som en åndssvag
og lefler for de skufler som de gafler deres spons af
ingen ved en skid om tid så de kan gå og spille smart og
sige at 87 er oldschool bare fordi de ikke var der
men min klæbehjerne husker gerne hvem der var og hvor
og ned i nitten midten firs var disse skufler eleve år
der var dengang det var lidt for hvidt det lidt pikment jeg har
som en albino på casino, spillede Black Jack som en nar
min hud så ud som den så ud så det var ligegyldigt
men mit sprog var hvidt og tyndt hvor det sku være sort og fyldigt.

Hvor mange ved hvorfor vi har hvad vi har?
Hvor mange drenge husker hvordan det var?
Dengang vi spillede i Barbue med hue og spraybefængte jeans
og da Jazzy kom da var det som vi var i Hollis Queens
der var lidt (scratch) DJ Jan var for rå
der var lidt (scratch) og så gik Jazzy på
jeg tænkte: Fuck mand, hvad sker der? Sidst jeg så ham var han hvid
nu talte han sort som sorte gjorde det, var den hvide negroid…

Efterhånden blev det superdeft og sådan vil jeg have det
det jeg sagde blev sagt i rim og helst i stimer når jeg sagde det
og de folk der ikke kunne se mig så mig sikkert som en sort
fordi jeg snakkede lidt for smurt og sort, og løj hvis jeg blev spurgt
og jeg kan ikke forstå de små må gå og disse Jazzy H
når det lort de tror er sort er noget jeg har fundet på
så i bund og grund skulle undergrunden bare passe sig selv
for dens mund er lidt for rund til at være heterosexuel
de hipper hopper op og bider mig i mine knæ
de siger alvorligt men for dårligt at det ‘ mig der ‘ et fæ
det er det ikke det bliver det ikke det har det aldrig været
jeg har stadig had i blodet, hovedet kodet til at være blæret
jeg fatter ikke de famler sådan, det tærer på den gamle ånd
det ramler sammen når vamle John får blærerim på samlebånd
det lærer så en masse der er ikke plads til nogen anden
ingen over, ingen ved siden af, ingen ligesom Jazzmanden
Til sort snak

 
FREDAG AFTEN, NØRREBRO

Det var fredag, det var aften, det var ude på Nørrebro
det var mig og det var Peyk, DJ Jan og Bossy Bo
og vi sku’ egentlig ikke i byen, men sådan ender det let
for kommer sommer kommer damer som er sommerpåklædt
Vi havde siddet et sted og stenet til for meget Lars Hug
nu var klokken lidt i et og de var lige ved at lukke
jeg havde set der sad tre piger da jeg sad og så mig om
jeg havde set de chekkede drengene da drengene kom
nu sad de der og spillede lækre og hende der gjorde det bedst
hun fortalte mig, at hende og hendes veninder skulle til fest
Ja, det fortalte hun nu til mig mens du sad og flashede zzurt
og grunden til hun sagde det var, at jeg gik hen og spurgte
Var det ikke mig der mødte hende oppe i baren måske?
Det er sgu da pisseligegyldigt, Bo, skid nu på det
hun sagde i hvert fald der var fest inde i byen et sted
hun kendte heller ikke nogen, så vi ku’ bare tage med
og der var ingen andre forslag der var mere kreative
men hvis vi sku’ til fest, så sku’ vi fand’me være stive
så jeg tænkte: Hey, hvad faen, lad mig gi’ en flaske sprut
Det mangled’ sgu da bare, når du nasser uafbrudt
Vi gik ind i en kiosk og vi fik hvad vi sku’ ha’
pakket ind i plasticposer. Hey, hvad var det du sagde?
Vi betalte og gik ud. Hey, lige et øjeblik
du sagde jeg var en fedterøv. Det sagde jeg da ikke
Jeg mente bare at du var bagud og det var dig til at gi’
Ja, det er sgu da også noget mærkeligt noget at sige
når du altid er flad og jeg betaler konstant
så lad vær at sig jeg nasser når det ikke er sandt
Hey, Jazzy, tag nu lige og slap lidt af. Næh, gu vil jeg da ej
fortæl det som det er, når du fortæller om mig
Jeg fortæller hvad jeg vil når jeg fortæller hvad der sker
Nej, nu er det kraftedme ved at være for meget det her…